Drømme er også for voksne

Som børn lærer vi hurtigt at drømme og bruge vores fantasi. Vi forestiller os alt muligt – leger indianer, prinsesse, hund, doktor og hvad ved jeg. Vi forestiller os hvordan verden ville være, hvis vi levede et liv, der var markant anderledes end det vi kender. Som forældre motiverer vi vores børn, til at planlægge og designe deres fremtid. Vi spørger dem hvad de vil arbejde med som voksne, fordi vi ved det er sundt at have en vision. For inderst inde ved vi, at vi bliver hvad vi tænker på.

Men på et eller andet tidspunkt i vores ungdom, er der som regel nogen der stjæler vores fantasi og bytter den ud med “realisme”. Vi skal være realistiske! Og pudsigt nok, er det som regel dem der har fejlet, der bedst ved hvad realisme er. De fortæller os, vi skal satse på det sikre. Vi skal have uddannelse og fast arbejde. Vi skal have noget at falde tilbage på. Vi skal sikre os, i tilfælde af noget ikke går som planlagt. Inden vi får set os om, har vi opbygget det vi anser som “sikre rammer”.

Hvis vi dog bare vidste, at de “sikre rammer” vi opbygger, samtidig fungerer som en fængselsmur. Muren skærmer os mod de værste ulykker, men samtidig udelukker den også de største glæder. De gange i livet, hvor vi har lyst til at gå i en helt anden retning, at gøre op med fortiden og prøve noget nyt, gør vi det ofte halvhjertet, hvis vi overhovedet får startet. Det er ikke nødvendigt for os at lykkes. Vi ser det som et ekstra gode, men ikke en nødvendighed. Vi tvivler på vores evner. Ofte kigger vi på andre, der er dårligere stillet end os selv og bruger deres elendighed, som retfærdiggørelse for vores egen mangel på progression.

Indse at der er en risiko ved alting

Den dag du blev født, blev det risikabelt. Hvis du synes det er risikabelt, at prøve at udleve dine drømme, så vent til du får regningen for ikke at have prøvet. Hvis du synes det er risikabelt at investere dine penge, så vent til du må betale prisen, for ikke at have investeret. Alt er risikabelt. Det er risikabelt at blive gift, det er risikabelt at få børn, det er risikabelt at starte egen virksomhed. Livet i sig selv er risikabelt, du slipper ikke levende fra det. Det er helt naturligt at søge sikkerhed og tryghed, men ofte er sikkerheden og trykheden blot en illusion. Kig ikke efter sikkerhed, kig efter eventyr! Hellere leve 30 år fyldt med eventyr, end 100 år sikkert i en jordhule.

Det sørgelige ved bisættelsen af et menneske, der har levet et langt liv, er ikke begravelsen af den døde krop. Det sørgelige er, at sige farvel til alle de drømme der aldrig blev til noget. Alle de ting der ikke blev udlevet, alle de ting der ikke blev prøvet. Livet er for kort til at nøjes med middelmådighed. Sigt højt og tag velovervejede chancer. Vær ikke dumdristig – men føles det rigtigt, så spring ud i det!

Drøm stort

Når du skal sætte dig mål for livet, personlige mål og karrieremæssige mål, så sørg for at sætte dem højt. Kun store mål og drømme giver personlig vækst. Der er absolut ingen inspiration i, at gå efter noget man ved hvordan man opnår. Det sjove ligger i, at finde ud af hvordan du kommer derhen.

Husk, det kræver ikke mere energi at sigte højt i livet, at kræve overflod og velstand, end det kræves at acceptere elendighed og fattigdom. – Napoleon Hill – Think and Grow Rich (1938)

Den påstand kan være svær at sluge, men når du indser hvor mange kræfter man kan bruge på negativt ladede tanker, der helt naturligt følger en middelmådig tankegang, vil du se sandheden i budskabet.

Når ét mål er nået, så sæt et nyt! Mange har en tendens til at læne sig tilfredse tilbage, når de har opnået noget, og bliver først inspirerede til at sætte nye mål, når kedsomheden sætter ind. At sætte og opnå mål, giver en livsglæde, der er svær at sammenligne med noget andet.

Vent ikke med at starte, til du mener tiden er “rigtig”. Tiden bliver aldrig rigtig! Start hvor du er og benyt de redskaber, du har til rådighed lige nu. Du vil finde bedre værktøj efterhånden som du bevæger dig fremad. Forvent at møde modstand, forbered dig på midlertidige tilbageskridt, men vid at du først har fejlet i det sekund du giver op. Kæmp for din ret til det gode liv. Du fortjener det, lige så meget som alle andre.

Til din succes,

Jørgen Wolf

5 grunde til vi udsætter ting

Der kan være flere grunde til, vi udsætter ting, og undlader at gøre dét, vi siger vi vil gøre. I det program jeg underviser i, Thinking Into Results, er dette kendt som “The Knowing/Doing Gap”. Vi ved hvad vi burde gøre, men undlader at gøre det. Eller også gør vi ting, vi ved vi ikke burde gøre. Men hvorfor forholder det sig sådan? Hvorfor er det så svært, at gøre det vi ved, er det rigtige for os? De fleste af svarene findes i vores underbevidsthed.

1. Modstand mod forandring

Vi kan ikke lide forandring. Punktum. Vi vil føle os godt tilpas, sikre og trygge. Vi kan godt lide orden. Vi ønsker at have kontrol. Vi frygter det ukendte. Hjernen ønsker vejen med mindst modstand. Den kan lide mønstre, så vi ikke behøver at arbejde alt for hårdt. Vi kører på autopilot og har vænnet os til at gentage dét, vi allerede kender.

Vores bevidste sind kan, ligesom andemor, lide at have vores ællinger linet op på række. Vi kan godt lide at føle orden. Vi ønsker at have kontrol. Vi frygter det ukendte. Det bevidste sind ønsker vejen med mindst modstand. Det kan lide mønstre, så vi ikke behøver at arbejde alt for hårdt. Vi er mønstrede, fastlåste, og vant til at gentage dét vi allerede kender.

Vores ego ønsker at beskytte os mod fare, og når der er noget der truer vores status quo, vores norm, og/eller vores komfortzone, udløser det vores “kæmp, flygt eller frys” respons. Det er vores basale behov for overlevelse. Derfor får vi klar besked: “Ændr dig ikke! Du dør af det!” (Vores ur-gamle instinkter kan godt lide af være dramatiske :-))

Vores underbevidsthed ønsker at beskytte os, fra at såre os selv følelsesmæssigt. Den holder fast i vores overbevisninger, historier og følelser, for at beskytte os fra at gentage tidligere fejl, hvor vi følte ydmygelse og/eller forlegenhed. Det er vores underbevidsthed der gemmer vores minder. Derfor sender den beskeden: “Det kan du ikke gøre! Du kommer til at dø af ydmygelse!

Både vores ego og vores underbevidsthed, ønsker at holde os i sikkerhed. Desværre er det sikre sted, vi kalder for komfortzonen, i virkeligheden det mest skræmmende sted at være, fordi det stopper vores udvikling og forhindrer os i, at blive en bedre version af os selv. Vi vil aldrig klare os bedre end vores selvbillede, medmindre vi udvikler vores bevidsthed og bevidst skaber forandring.

2. Programmering

Det hele starter med vores “programmering”. Fra vi bliver født, til vi er 6-8 år gamle, har vi ikke mulighed for at rationalisere. Vi accepterer andre menneskers overbevisninger som sandhed, når vi hører dem. Vores underbevidsthed kan ikke afvise dét den bliver fodret med. Underbevidstheden accepterer alt, uanset om det er rigtigt eller forkert, sandhed eller løgn. Alt hvad der kommer ind i vores bevidste sind, som vi tager til os og tillægger følelser, vil underbevidstheden også acceptere.

Så når vi har en tanke, som f.eks. “Jeg er dum”, som vi tillægger følelser, vil vores underbevidsthed acceptere dette og instruere vores krop i at udføre handlinger, der er i harmoni med denne opfattelse. Denne accept skaber bevis for, at vi rent faktisk er dumme, og sætter os op til fiasko. Dette er også kendt som selvsabotage. Selvsabotage er når vi virkelig ønsker noget, og samtidig gør alt hvad vi kan, for ikke at få det.

Det handler altsammen om de underliggende overbevisninger, der blev programmeret i os, fra en meget tidlig alder, hvor vi ikke havde mulighed for at vælge anderledes. For at ændre vores programmering, må vi først ændre vores paradigmer.

3. Paradigmer

Paradigmer er fastlåste idéer og overbevisninger i vores underbevidsthed, der skaber ubevidst adfærd. Mange af vores vaner kan betegnes som ubevidst adfærd. Paradigmer er skabt på baggrund af vores DNA, vores slægt, vores kultur, vores forældre / lærere / vejledere / jævnaldrende, medier og meget mere.

Vi kan ikke ændre vores programmering, før vi ændrer vores paradigmer. Vores paradigmer styrer vores adfærd. Vores adfærd bestemmer vores resultater. Paradigmer findes i vores underbevidsthed, og vores underbevidsthed kontrollerer ca. 88% af vores adfærd. Kun 12% af vores handlinger skyldes vores bevidste sind!

Når vi bliver bevidste om de handlinger vi udfører, der forhindrer os i at ændre os (af frygt for at blive udsat for smerte), så kan vi bevidst begynde at skabe nye overbevisninger, nye mønstre og sammenkoble de nervebaner i vores hjerner, der skaber permanent ændring. Vi er nødt til at blive smartere end vores hjerner! Men vi bliver let forvirrede – og bliver overvældet.

4. Overvælde

Det bevidste sind har brug for orden. Som tidligere nævnt, vi gerne have alle vores ællinger linet op i én række efter os. Det bevidste sinds primære funktion er at fokusere og vælge. Hvis vi fokuserer på det endelige resultat, vil vi højst sandsynligt føle os overvældet, og endnu en gang udsætter vi de vigtigste handlinger.

Det hjælper at fokusere på det næste skridt foran os, og at tage små skridt, så vi sætter os selv op til succes. Når vi får succes, føler vi os mere trygge. Når vi føler os trygge, er vi mere villige til at tage risici og gøre de ting, vi siger, vi vil gøre, selvom vores paradigmer skriger, “Du skal ikke ændre dig! Løb for livet! Gør det du allerede kender!”

Og sidst, men ikke mindst, finder vi en af de store årsager til, at vi udsætter ting … FRYGT.

5. Frygt

Langt den største del af frygt skyldes uvidenhed. Langt størstedelen af den frygt vi oplever, er “Falsk bevis, der virker ægte”. Vi skaber skræmmende scenarier, der er opfundet af vores fantasi. De behøver ikke engang eksistere! Men de findes i vores sind. Så snart vi internaliserer en tanke, og tager den til os med følelser, så påvirker det vores adfærd.

Når vi eksempelvis bekymrer os om noget, så skaber det frygt i vores underbevidsthed. Denne frygt fører til angst i vores kroppe, og så påvirker det vores handlinger. Angsten er så overvældende, at det eneste du ønsker at gøre, er at træde tilbage i sikkerhed. Den ene fod er på speederen, den anden fod er på bremsen! Du finder på undskyldninger, begrundelser, og prøver at rationalisere årsagen til, at du ikke bevæger dig fremad. Dette resulterer i ikke-produktiv adfærd og endnu en gang udsætter vi.

Dine paradigmer styrer din logik, og dit ego vil hellere have ret, end at være glad. Ja, du læste rigtigt. Dit ego er fuldstændig ligeglad med dit velbefindende, så længe det får ret og fastholder dig i de kendte omgivelser. Kig dig omkring efter personer du kender, der lever under omstændigheder, der konstant gør dem ulykkelige, og snart vil du se hvor indlysende denne sandhed er. Selvom de har alle muligheder for at bryde ud og skabe forandring, får egoet dem til at vælge det kendte, fremfor det gode. Årsagen? Egoet er overbevist om, at det er et spørgsmål om liv eller død; Det kendte er overlevelse, det ukendte kan resultere i døden. Overlevelse vægtes højere end trivsel. Heldigvis kan du benytte dit bevidste sind, til at berolige denne forældede mekanismer. Du har muligheden for at sige “Tak for advarslen lille ven. Jeg ved du er nervøs, men det skal nok gå. Vi dør ikke af det.”

Meget succesfulde mennesker lever konstant uden for deres komfortzone. De har gjort det til vane, at gøre ting, som andre mennesker ikke ønsker at gøre. Frygt er lig med vækst. Frygten vil altid være til stede. Spørgsmålet er: Er du villig til at gøre det alligevel?

Hvad er svaret?

Svaret er at skabe nye billeder, nye idéer og en ny tro på dig selv i din underbevidsthed. Gennem konstant repetition, vil de positive tanker sætte sig fast, og til sidst blive en fast del af din personlighed. Kobl følelser til, ved at blive begejstret for den fremtid du er i færd med at skabe, og forpligt dig til at stå fast ved din beslutning. Det vil skabe en ny adfærd, der vil hjælpe dig med at etablere nye produktive vaner.

Der er mange værktøjer, processer og øvelser, der kan hjælpe med at skabe den forandring, vi ønsker at se i vores liv. Det er min fornemmeste opgave, at vise folk hvordan vi holder op med at gå i vejen for os selv, møder vores frygt, og ændrer vores paradigmer. Når det sker, bliver uproduktive vaner udskiftet med produktive vaner, og dermed lukkes hullet mellem “hvad vi ved” og “hvad vi gør”. Det er en utrolig effektiv metode, til at opnå store resultater på meget kortere tid. Er du klar til at løfte foden fra bremsen?

Til din succes,

Jørgen Wolf

To forudsætninger for succes

Hvad skal der til for at få succes? Der findes mange gode råd, men to helt basale ting skal være på plads, for at du kan opnå den succes, du går og drømmer om.

Denne artikel tager udgangspunkt i et citat som Napoleon Hill skrev i sin bog “Think and Grow Rich”:

Whatever the mind can conceive and believe, it can achieve.

På dansk: Hvad end sindet kan udtænke og tro på, kan det opnå. Med andre ord: For at du kan opnå noget, skal du både kunne forestille dig det, OG TRO på det, for at det kommer til at ske.

Hvis du ikke har hørt om Napoleon Hill før, så tillad mig at give en ultra kort præsentation: Napoleon Hill (1883-1970) brugte hele sit voksne liv, på at studere tusindvis af verdens mest succesfulde personer, for at finde ud af hvad de havde til fælles. Resultatet blev bl.a. en af verdens bedstsælgende bøger “Think and Grow Rich”, som er en komplet guide til hvordan ALLE kan opnå succes, uanset hvor man er i livet, ved at følge nogle enkle gennemprøvede principper.

Udtænk det perfekte liv

En af vores 6 mentale evner, som adskiller os fra resten af dyreriget, er vores Fantasi. Fantasien er en helt ekseptionel evne, som kun er forebeholdt mennesket. Vi kan bruge fantasien til at forestille os en verden, der slet ikke har nogen relation, til den virkelighed vi lever i. Ved hjælp af fantasien, har mennesket skabt de mest utrolige ting, og flyttet grænsen for hvad vi anser som logisk, gang på gang. Vi flyver verden rundt, udforsker rummet, benytter computere og telefoner, der er forbundet til verdensomspændende netværk, forskere får døve til at høre igen, osv. Listen er uendelig lang.

Alt er skabt 2 gange..

.. Først inde i hovedet, og derefter i det virkelige liv. Præcis som forskeren der opfinder den næste store ting inden for teknologi, kan du benytte din fantasi, til at forestille dig og skabe det liv, du altid har drømt om. For at du kan blive den person du gerne vil være, eller komme i besiddelse af de materielle goder du drømmer om, må du først skabe et billede i dit hovede, af at du allerede besidder disse ting. Først når billedet står skarpt i din indre verden, vil det kunne begynde at tage form i den ydre verden. Brug din forestillingsevne til at se muligheder, frem for at begrænse dig selv. Læs evt. min artikel om Selvbillede, og lær hvordan du kan skabe et helt nyt fundament, for hvad du anser som muligt for dig.

Tro

Det er vigtigt at forstå, der findes to former for tro. Den ene form for tro er på det bevidste plan, og den anden form for tro er på det ubevidste plan. På det bevidste plan kan vi ud fra en teknisk/analytisk tilgang, regne os frem til et resultat, og komme med en konklusion. Den anden form for tro, er den tro, vi har liggende dybt i vores underbevidsthed. Denne tro er påvirket af vores følelser og paradigmer. Det vil sige: Samme menneske kan have en modsatrettet tro omkring samme emne – på det bevidste plan tror man ét, på det underbevidste plan tror man noget andet.

Lad og tage et eksempel: Lad os antage, du kunne godt tænke dig at blive selvstændig, og starte egen virksomhed.

Selvom du ikke har haft egen virksomhed før, ved du, tusindevis af danskere har gjort det før dig. Det er muligt at opsige din faste stilling, og hoppe ud i eventyret som selvstændig. Samtidig ved du, der findes uanede muligheder, for at tilegne dig den viden du har brug for, efterhånden som du får brug for den. Du har idéen, du har lysten. Din bevidste tro siger: “Det kan lade sig gøre, spring ud i det, det bliver fantastisk!”

På det ubevidste plan, spiller dine følelser en stor rolle. Du er måske den første i din familie, der har haft lyst til at være egen chef. Du er bange for, din viden er utilstrækkelig. Tanker som “Hvad nu hvis jeg ikke kan. Hvad hvis det bliver en fiasko” sniger sig ind på dig, og får en underlig utilpashed til at sprede sig i hele kroppen. Din ubevidste tro siger: “Det er mere sikkert at have et fast job, du har ikke brug for flere penge, det er ren grådighed, du er allerede bedre stillet end mange andre.”

Kan du genkende, hvordan du kan have forskellig tro, på én og samme ting?

Lad mig gøre det helt klart: Der er kun én af ovenstående former for tro der virker, når det kommer til at opnå de mål og de resultater vi ønsker. Der er kun én form for tro, der giver os energi til at være vedholdende, også når det bliver svært, og udføre de nødvendige handlinger der er påkrævede for at få succes. Det er den tro vi har aller inderst inde, på det ubevidste plan, der i sidste ende bestemmer enhver handling vi kommer til at foretage.

Som Napoleon Hill skrev:

There is a difference between WISHING for a thing and being READY to receive it. No one is ready for a thing, until he believes he can acquire it. The state of mind must be BELIEF, not mere hope or wish.

Så længe troen kun befinder sig på det bevidste plan, så er det kun en fantasi. Fantasier føles godt, men det er en kort glæde, som oftest bliver efterfulgt af mismod eller dårlig samvittighed, fordi man ikke handler på den drøm man har. Det er næsten som narkomanen der tager et quick-fix – stor kortvarig glæde, efterfulgt af tomhed og depression. Store tanker, der kun befinder sig på lyserøde skyer, vil aldrig blive til virkelighed, før vi har udviklet en dyb tro på, at det kommer til at ske.

Det er ikke blind tro; Det er en tro opbygget på forståelse. En forståelse af, at alle mennesker har samme ubegrænsede potentiale; ikke engang de klogeste forskere eller vismænd, vil være i stand til at forudsige, hvad du er i stand til at opnå. Studier af tusindvis af succesfulde mennesker har vist, at troen er essentiel, hvis du vil opnå noget større i livet. Prøv selv at undersøge baggrunden, på alle de mennesker du kan komme i tanke om, der virkelig har opnået store ting i deres liv. Du vil meget hurtigt finde ud af, de har allesammen haft et klart billede af hvor de ville hen, samt haft troen på det ville komme til at ske – uanset hvor ringe vilkår de måtte have haft, da de startede rejsen!

Tro er at se det usynlige og tro på det utrolige. Det vil tillade dig at opnå det, masserne kalder umuligt.

Dine begrænsende tanker om dig selv, er det eneste der står imellem dig, og de resultater du altid har drømt om.

JEG VED, du kan opnå alt, hvad du virkelig ønsker dig. Har du svært ved at finde troen på dig selv frem, så er der hverken noget unormalt eller skammeligt ved det. Faktisk er det her, de fleste mennesker befinder sig. Men vælg at tage skridtet videre, og lad mig støtte dig, indtil vi får opbygget troen sammen, så DU også får udlevet dine drømme.

Til din succes,

Jørgen Wolf