To forudsætninger for succes

Hvad skal der til for at få succes? Der findes mange gode råd, men to helt basale ting skal være på plads, for at du kan opnå den succes, du går og drømmer om.

Denne artikel tager udgangspunkt i et citat som Napoleon Hill skrev i sin bog “Think and Grow Rich”:

Whatever the mind can conceive and believe, it can achieve.

På dansk: Hvad end sindet kan udtænke og tro på, kan det opnå. Med andre ord: For at du kan opnå noget, skal du både kunne forestille dig det, OG TRO på det, for at det kommer til at ske.

Hvis du ikke har hørt om Napoleon Hill før, så tillad mig at give en ultra kort præsentation: Napoleon Hill (1883-1970) brugte hele sit voksne liv, på at studere tusindvis af verdens mest succesfulde personer, for at finde ud af hvad de havde til fælles. Resultatet blev bl.a. en af verdens bedstsælgende bøger “Think and Grow Rich”, som er en komplet guide til hvordan ALLE kan opnå succes, uanset hvor man er i livet, ved at følge nogle enkle gennemprøvede principper.

Udtænk det perfekte liv

En af vores 6 mentale evner, som adskiller os fra resten af dyreriget, er vores Fantasi. Fantasien er en helt ekseptionel evne, som kun er forebeholdt mennesket. Vi kan bruge fantasien til at forestille os en verden, der slet ikke har nogen relation, til den virkelighed vi lever i. Ved hjælp af fantasien, har mennesket skabt de mest utrolige ting, og flyttet grænsen for hvad vi anser som logisk, gang på gang. Vi flyver verden rundt, udforsker rummet, benytter computere og telefoner, der er forbundet til verdensomspændende netværk, forskere får døve til at høre igen, osv. Listen er uendelig lang.

Alt er skabt 2 gange..

.. Først inde i hovedet, og derefter i det virkelige liv. Præcis som forskeren der opfinder den næste store ting inden for teknologi, kan du benytte din fantasi, til at forestille dig og skabe det liv, du altid har drømt om. For at du kan blive den person du gerne vil være, eller komme i besiddelse af de materielle goder du drømmer om, må du først skabe et billede i dit hovede, af at du allerede besidder disse ting. Først når billedet står skarpt i din indre verden, vil det kunne begynde at tage form i den ydre verden. Brug din forestillingsevne til at se muligheder, frem for at begrænse dig selv. Læs evt. min artikel om Selvbillede, og lær hvordan du kan skabe et helt nyt fundament, for hvad du anser som muligt for dig.

Tro

Det er vigtigt at forstå, der findes to former for tro. Den ene form for tro er på det bevidste plan, og den anden form for tro er på det ubevidste plan. På det bevidste plan kan vi ud fra en teknisk/analytisk tilgang, regne os frem til et resultat, og komme med en konklusion. Den anden form for tro, er den tro, vi har liggende dybt i vores underbevidsthed. Denne tro er påvirket af vores følelser og paradigmer. Det vil sige: Samme menneske kan have en modsatrettet tro omkring samme emne – på det bevidste plan tror man ét, på det underbevidste plan tror man noget andet.

Lad og tage et eksempel: Lad os antage, du kunne godt tænke dig at blive selvstændig, og starte egen virksomhed.

Selvom du ikke har haft egen virksomhed før, ved du, tusindevis af danskere har gjort det før dig. Det er muligt at opsige din faste stilling, og hoppe ud i eventyret som selvstændig. Samtidig ved du, der findes uanede muligheder, for at tilegne dig den viden du har brug for, efterhånden som du får brug for den. Du har idéen, du har lysten. Din bevidste tro siger: “Det kan lade sig gøre, spring ud i det, det bliver fantastisk!”

På det ubevidste plan, spiller dine følelser en stor rolle. Du er måske den første i din familie, der har haft lyst til at være egen chef. Du er bange for, din viden er utilstrækkelig. Tanker som “Hvad nu hvis jeg ikke kan. Hvad hvis det bliver en fiasko” sniger sig ind på dig, og får en underlig utilpashed til at sprede sig i hele kroppen. Din ubevidste tro siger: “Det er mere sikkert at have et fast job, du har ikke brug for flere penge, det er ren grådighed, du er allerede bedre stillet end mange andre.”

Kan du genkende, hvordan du kan have forskellig tro, på én og samme ting?

Lad mig gøre det helt klart: Der er kun én af ovenstående former for tro der virker, når det kommer til at opnå de mål og de resultater vi ønsker. Der er kun én form for tro, der giver os energi til at være vedholdende, også når det bliver svært, og udføre de nødvendige handlinger der er påkrævede for at få succes. Det er den tro vi har aller inderst inde, på det ubevidste plan, der i sidste ende bestemmer enhver handling vi kommer til at foretage.

Som Napoleon Hill skrev:

There is a difference between WISHING for a thing and being READY to receive it. No one is ready for a thing, until he believes he can acquire it. The state of mind must be BELIEF, not mere hope or wish.

Så længe troen kun befinder sig på det bevidste plan, så er det kun en fantasi. Fantasier føles godt, men det er en kort glæde, som oftest bliver efterfulgt af mismod eller dårlig samvittighed, fordi man ikke handler på den drøm man har. Det er næsten som narkomanen der tager et quick-fix – stor kortvarig glæde, efterfulgt af tomhed og depression. Store tanker, der kun befinder sig på lyserøde skyer, vil aldrig blive til virkelighed, før vi har udviklet en dyb tro på, at det kommer til at ske.

Det er ikke blind tro; Det er en tro opbygget på forståelse. En forståelse af, at alle mennesker har samme ubegrænsede potentiale; ikke engang de klogeste forskere eller vismænd, vil være i stand til at forudsige, hvad du er i stand til at opnå. Studier af tusindvis af succesfulde mennesker har vist, at troen er essentiel, hvis du vil opnå noget større i livet. Prøv selv at undersøge baggrunden, på alle de mennesker du kan komme i tanke om, der virkelig har opnået store ting i deres liv. Du vil meget hurtigt finde ud af, de har allesammen haft et klart billede af hvor de ville hen, samt haft troen på det ville komme til at ske – uanset hvor ringe vilkår de måtte have haft, da de startede rejsen!

Tro er at se det usynlige og tro på det utrolige. Det vil tillade dig at opnå det, masserne kalder umuligt.

Dine begrænsende tanker om dig selv, er det eneste der står imellem dig, og de resultater du altid har drømt om.

JEG VED, du kan opnå alt, hvad du virkelig ønsker dig. Har du svært ved at finde troen på dig selv frem, så er der hverken noget unormalt eller skammeligt ved det. Faktisk er det her, de fleste mennesker befinder sig. Men vælg at tage skridtet videre, og lad mig støtte dig, indtil vi får opbygget troen sammen, så DU også får udlevet dine drømme.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Hvad betyder dit selvbillede for dine resultater?

De fleste er klar over vi har et selvbillede, men de færreste forstår hvor stor betydning dette billede har for vores resultater. Vores syn på os selv spiller en langt større rolle end de fleste forestiller sig. Alt for mange mennesker har sat begrænsninger for hvad de ser som muligt for dem. Ganske ubegrundede forestillinger som vi har taget til os gennem tiden – ting vi har hørt, oplevelser vi har haft: ” Du så selv hvordan det gik for fætter Niels. Det er alt for risikabelt at være selvstændig, få du dig hellere et sikkert fast job.” – “Penge er roden til alt ondt” – “Rige mennesker er ulykkelige mennesker, der er mange værdier der er vigtigere end penge.” Og jeg kunne blive ved…

Selvbilledet er en del af vores Paradigme som ligger i vores underbevidsthed. Vores selvbillede er et udtryk for hvordan vi ser os selv. Gør dig selv en tjeneste og læs denne sætning 10, 20 eller 50 gange til det virkelig er sunket ind: Vi kan aldrig nogensinde opnå noget som ikke er en del af vores selvbillede.

Ingen 100 meter løber har nogensinde vundet en konkurrence, uden at kunne se sig selv øverst på podiet inden startskuddet lyder. Ingen iværksætter har nogensinde haft succes, uden at have set idéen og haft troen på sig selv inden eventyret startede. 

Har du nogensinde ønsket at tabe dig og været på slankekur? Du yder en stor indsats gennem nogle uger eller måneder og taber nogle kilo. Men hvad sker der efterhånden som tiden går? De tabte kilo finder sikkert og vist tilbage til deres vante plads. Hvorfor? Fordi du inderst inde har et selvbillede af at have et par kilo for meget. Når du går på slankekur prøver du at påvirke symptomerne (de ekstra kilo) i stedet for at gå direkte til årsagen (dit selvbillede). Hvis du brugte tiden på at modificere dit selvbillede, så du begyndte at se dig selv på din idealvægt, så ville du helt automatisk begynde at justere dit kaloririndtag derefter. Når dit nye selvbillede står knivskarpt vil du aldrig mere skulle bekymre dig om overvægt.

Vi bliver hvad vi tænker på

Prøv at tænke tilbage på barndommen hvor du gentagne gange blev spurgt: “Hvad vil du være når du bliver stor?” Allerede fra vi er helt små begynder vi at forme vores selvbillede og langsomt men sikkert begynder vi at arbejde os hen imod at blive den person vi har tegnet et billede af i vores underbevidsthed. Prøv at tænke på dine skolekammerater – hvor mange af dem er blevet det de snakkede om da I gik i skole? Peter ville være tandlæge, Dorte ville være jordemor, Hans ville være advokat og Signe ville være ejendomsmægler. De børn der havde det tydeligste billede af hvad de ville, er næsten allesammen blevet det. Dem der er blevet noget andet, har ændret deres selvbillede hen ad vejen.

Desværre stopper de fleste af os med at arbejde på vores selvbillede når vi har opnået vores første mål. Vi bør se på vores selvbillede som vores livs kunstværk som vi skitserer, maler, optegner og forbedrer på hver dag gennem hele livet.

Hvordan ændrer du dit selvbillede?

At ændre sit selvbillede er ikke noget man gør på 5 minutter, det kræver daglig øvelse og mental træning gennem længere tid. Gentagelse er en af de mest effektive måder at lære på, så en af de mest simple og effektive metoder kaldes “autosuggestion”. Det man kan gøre, er at beskrive sit nye selvbillede på et stykke papir hver dag. Skriv det i nutid, som om du allerede har opnået det. Eks: “Jeg er så glad og taknemmelig nu hvor jeg er en stærk, autentisk, respekteret leder – der selvsikkert går efter mine drømme!” Derefter læser du papiret højt for dig selv så ofte som du kan. Gerne foran spejlet så du ser dig selv i øjnene når du siger det.

Det lyder måske som en kedelig, og for nogen endda som en tåbelig proces, men der er absolut intet kedeligt eller tåbeligt ved de resultater det frembringer! Og det er rent faktisk ret opløftende, for du fylder din bevidsthed med positive tanker, du bliver et gladere menneske og kommer til at nyde vejen mod dit nye mål. I starten tænker man tanker som “Det er fjollet!” og “Det kommer aldrig til at ske!” Men jo mere du gør det, desto mindre fjollet lyder det. Efter noget tid begynder du langsomt at tro det måske godt kunne ske og til sidst er du ikke det mindste i tvivl om at det kommer til at ske. Du udvikler din selvtillid og det påvirker din evne til at handle på dine idéer. Husk, du er den eneste der står i vejen for det liv du altid har drømt om.

Hvad er din strategi for at blive den bedste version af dig selv? Kommenter herunder, jeg vil meget gerne høre din historie.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Disciplin får drømme til at blive til virkelighed

Udvikl evnen til at handle. Ikke forhastet, hvis det ikke er påkrævet, men spild ikke for meget tid. Hvornår bør du skride til handling? Når idéen er brænd varm og følelserne er stærke. Det er dér du bør handle. Hvis du gerne vil have et helt bibliotek af lærerige bøger og føler stærkt for det, så køb den første bog. Køb derefter den næste bog. Køb dem før de stærke følelser forsvinder og idéen bliver svag. Skrid til handling med det samme, skrid til handling prompte. Sørg for at handle så hurtigt som muligt. For hvis du ikke gør det, så træder “Loven om aftagende hensigt” i kraft. Vi har til hensigt at gøre det når idéen rammer os, vi har til hensigt at gøre det når følelserne er stærke. Men hvis vi ikke omsætter det til handling, så vil hensigten snart begynde at blive mindre og mindre. Om en måned fra nu er den kold, og om et år fra nu er idéen væk. Så skrid til handling.

Vær disciplineret når følelserne er stærke idéerne er stærke og klare og kraftfulde. Det er dér du skal være disciplineret. Hvis nogen taler om at have et godt helbred og du bliver berørt og tænker “Rigtigt! Jeg bør få fat i en bog om kost og ernæring.” Så få fat i bogen før idéen forsvinder og før følelserne bliver kolde. Køb bogen, start biblioteket, start processen, læg dig på gulvet og tag nogen armbøjninger. Skrid til handling! Du bliver nødt til at handle omgående, ellers er din visdom spildt, snart mister du følelserne for emnet. Med mindre du lægger det ind i en disciplineret aktivitet og fanger det.

Disciplin er en måde at fange følelserne og visdommen og omsætte det til værdier. Noget af det vigtigste at vide om disciplin er: Alle former for disciplin påvirker hinanden. Alt påvirker alt. Intet står alene. Man kan være naiv og tænke “Dette betyder ikke noget.. Det gør ingen forskel om jeg undlader at gøre det denne ene gang”. Alt betyder noget! Der er noget der betyder mere end andet, men der er ikke noget der er ligegyldigt. Vi har alle ondt af den person der siger “Dette er det eneste sted jeg har svigtet.” Det er nemlig ikke rigtigt. Det er vigtigt at huske på, alle former for svigt påvirker resten af din præstation. Enhver forsømmelse påvirker resten. Dette er en del af uddannelsesprocessen omkring personlig udvikling. Hvis du ikke får din daglige motion, vil du sikkert heller ikke spise et æble om dagen. Hvis du ikke spiser et æble om dagen, vil du sikkert heller ikke købe en bog og begynde at opbygge dit personlige bibliotek. Hvis du ikke køber bogen vil du heller ikke tage noter, gøre kloge ting med dine penge, gøre kloge ting med din tid, gøre kloge ting med dine muligheder og relationer og inden du ser dig har du gjort dette gennem 5-10 år og vi siger “Du har kvajet dig!”

Så hele nøglen til at vende den process, er at begynde at være disciplineret. Her er den positive side af at være disciplineret: Enhver ny disciplin påvirker resten af din disciplin. Enhver ny ting du gør påvirker resten. Det er derfor handling er så vigtig, selv de små ting, selv den mindste handling. Udfør den. Gør det! For når du begynder at opnå ting og værdien begynder at vise sig fra den ene lille handling vil det inspirere dig til at udføre den næste og den næste og den næste. Du begynder at få din daglige motion og det vil inspirere dig til at spise et æble. Spis et æble og det vil inspirere dig til at købe en bog. Køb en bog og det vil inspirere dig til at tage noter. Når du tager noter vil det inspirere dig til at vokse som person og udvikle nye færdigheder. Alle former for disciplin påvirker hinanden. Enhver mangel påvirker resten. Enhver ny ting påvirker resten. Det vigtigste er at mindske manglen og begynde på det nye. Og du har startet en helt ny livsproces.

Den største værdi ved disciplin er selvværd. Folk lærer om selvværd i disse dage, men de forbinder det ikke med disciplin. Den mindste mangel på disciplin begynder at nedbryde vores psyke. En af de største fristelser er at løsne bare en lille smule op. Ikke sandt? Den mindste mangel på at gøre vores bedste begynder at nedbryde vores psyke. I stedet for at gøre vores bedste, gør vi en smule mindre end vores bedste. Og ganske rigtigt.. Du siger måske “Det kommer kun til at påvirke mit salg..” Nej! Det kommer til at påvirke din bevidsthed. Det kommer til at påvirke hele din livsfilosofi. Nu er du begyndt, på mindste vis, at påvirke din egen filosofi.

Her er problemet med den mindste forsømmelse: Forsømmelse starter som en infektion. Og hvis du ikke tager hånd om det, spreder det sig som en sygdom. Og en forsømmelse fører til den næste. Og det værste ved det hele er, at når forsømmelse starter så mindsker det vores selvværd og vores selvtillid. Og så spørger du: “Hvordan får jeg min selvrespekt tilbage?” Du behøver ikke tage 29 forskellige undervisningstimer. Alt hvad du behøver at gøre at starte med den mindste disciplin der nu falder i tråd med din livsfilosofi om “Jeg kunne, jeg burde og jeg vil!” Jeg vil ikke længere lade forsømmelse vokse på mig, så jeg vil opleve det kedelige scenarie om 5-10 år fra nu, hvor jeg giver undskyldninger i stedet for at fejre mine fremskridt. Det er nøglen til disciplin.

Lad os få børn involveret i de mindste former for disciplin. Derefter en mere og en mere. Og inden længe er vi begyndt at væve tapetet til et disciplineret liv hvor man kan hælde mere visdom på, mere attitude, mere tro og mere mod. Og det tidlige afkast vil få dig til at blive så begejstret at du vil forpligte dig til denne strategi resten af livet. Du vil aldrig vende tilbage til de gamle måder.

Til din succes,

Jørgen Wolf