At give og modtage

At give og modtage er én og samme ting – de hænger utvetydigt sammen. Hvis du ikke har lært at modtage og være taknemmelig, så har du heller ikke forstået betydningen af at være en god giver.

Loven om polaritet siger at alt i denne verden har en modpol. Op har ned, varm har kold, inderside har en yderside, god har en dårlig osv. Al energi du udsender har brug for at vende tilbage til dig, for at opretholde balance. Sender du gode vibrationer ud, vil du få gode vibrationer tilbage, men ikke nødvendigvis når du forventer det, og ganske givet heller ikke fra samme kilde som du har givet til! (Denne misforståelse er årsagen til at mange mennesker ikke har forstået konceptet.) Men du kan være sikker på energien nok skal komme tilbage. Sender du negative vibrationer ud, så ved du hvad du kan forvente at modtage.

Ser du dig selv som en god giver, men ikke har lært at være taknemmelig eller modtagelig for ros eller komplimenter, så opstår der en uligevægt i regnskabet, som ikke vil bidrage med de resultater du ønsker.

De der giver, modtager

Nogle mennesker siger ‘Jeg vil have, jeg vil have’ og har kun fokus på at modtage. Livet blev ikke designet til at give os hvad vi vil have. Livet blev heller ikke designet til at give os hvad vi har brug for. Livet blev designet til at give os hvad vi fortjener. Enhver værdi i livet skal betales for. De der betaler er dem der modtager. Du behøver ikke koncentrere dig om at modtage. Bare bliv en god giver.

  • Hvis du ønsker en større indtægt, så yd en større service først.
  • Hvis du ønsker et kærligere forhold, så giv mere kærlighed først.
  • Hvis du ønsker en positiv omgangskreds, så smil og se lyst på tingene først.

Vær ikke bange for at gå forrest og vær et forbillede for de ting du selv ønsker. Vær den person du ønsker andre ville være for dig, og forvent at se din omverden ændre sig. Du vil tiltrække dig ting og personer som er i harmoni med de vibrationer du udsender. Giv, giv, giv – vær vedholden – og vær klar til at modtage med taknemmelighed når tiden kommer.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.