5 grunde til vi udsætter ting

Der kan være flere grunde til, vi udsætter ting, og undlader at gøre dét, vi siger vi vil gøre. I det program jeg underviser i, Thinking Into Results, er dette kendt som “The Knowing/Doing Gap”. Vi ved hvad vi burde gøre, men undlader at gøre det. Eller også gør vi ting, vi ved vi ikke burde gøre. Men hvorfor forholder det sig sådan? Hvorfor er det så svært, at gøre det vi ved, er det rigtige for os? De fleste af svarene findes i vores underbevidsthed.

1. Modstand mod forandring

Vores bevidste sind kan, ligesom andemor, lide at have vores ællinger linet op på række. Vi kan ikke lide forandring. Punktum. Vi vil føle os godt tilpas, sikre og trygge. Vi kan godt lide orden. Vi ønsker at have kontrol. Vi frygter det ukendte. Hjernen ønsker vejen med mindst modstand. Den kan lide mønstre, så vi ikke behøver at arbejde alt for hårdt. Vi kører på autopilot og har vænnet os til at gentage dét, vi allerede kender. 

Vores ego ønsker at beskytte os mod fare, og når der er noget der truer vores status quo, vores norm, og/eller vores komfortzone, udløser det vores “kæmp, flygt eller frys” respons. Det er vores basale behov for overlevelse. Derfor får vi klar besked: “Ændr dig ikke! Du dør af det!” (Vores ur-gamle instinkter kan godt lide af være dramatiske :-))

Vores underbevidsthed ønsker at beskytte os, fra at såre os selv følelsesmæssigt. Den holder fast i vores overbevisninger, historier og følelser, for at beskytte os fra at gentage tidligere fejl, hvor vi følte ydmygelse og/eller forlegenhed. Det er vores underbevidsthed der gemmer vores minder. Derfor sender den beskeden: “Det kan du ikke gøre! Du kommer til at dø af ydmygelse!

Både vores ego og vores underbevidsthed, ønsker at holde os i sikkerhed. Desværre er det sikre sted, vi kalder for komfortzonen, i virkeligheden det mest skræmmende sted at være, fordi det stopper vores udvikling og forhindrer os i, at blive en bedre version af os selv. Vi vil aldrig klare os bedre end vores selvbillede, medmindre vi udvikler vores bevidsthed og bevidst skaber forandring.

2. Programmering

Det hele starter med vores “programmering”. Fra vi bliver født, til vi er 6-8 år gamle, har vi ikke mulighed for at rationalisere. Vi accepterer andre menneskers overbevisninger som sandhed, når vi hører dem. Vores underbevidsthed kan ikke afvise dét den bliver fodret med. Underbevidstheden accepterer alt, uanset om det er rigtigt eller forkert, sandhed eller løgn. Alt hvad der kommer ind i vores bevidste sind, som vi tager til os og tillægger følelser, vil underbevidstheden også acceptere.

Så når vi har en tanke, som f.eks. “Jeg er dum”, som vi tillægger følelser, vil vores underbevidsthed acceptere dette og instruere vores krop i at udføre handlinger, der er i harmoni med denne opfattelse. Denne accept skaber bevis for, at vi rent faktisk er dumme, og sætter os op til fiasko. Dette er også kendt som selvsabotage. Selvsabotage er når vi virkelig ønsker noget, og samtidig gør alt hvad vi kan, for ikke at få det.

Det handler altsammen om de underliggende overbevisninger, der blev programmeret i os, fra en meget tidlig alder, hvor vi ikke havde mulighed for at vælge anderledes. For at ændre vores programmering, må vi først ændre vores paradigmer.

3. Paradigmer

Paradigmer er fastlåste idéer og overbevisninger i vores underbevidsthed, der skaber ubevidst adfærd. Mange af vores vaner kan betegnes som ubevidst adfærd. Paradigmer er skabt på baggrund af vores DNA, vores slægt, vores kultur, vores forældre / lærere / vejledere / jævnaldrende, medier og meget mere.

Vi kan ikke ændre vores programmering, før vi ændrer vores paradigmer. Vores paradigmer styrer vores adfærd. Vores adfærd bestemmer vores resultater. Paradigmer findes i vores underbevidsthed, og vores underbevidsthed kontrollerer ca. 88% af vores adfærd. Kun 12% af vores handlinger skyldes vores bevidste sind!

Når vi bliver bevidste om de handlinger vi udfører, der forhindrer os i at ændre os (af frygt for at blive udsat for smerte), så kan vi bevidst begynde at skabe nye overbevisninger, nye mønstre og sammenkoble de nervebaner i vores hjerner, der skaber permanent ændring. Vi er nødt til at blive smartere end vores hjerner! Men vi bliver let forvirrede – og bliver overvældet.

4. Overvælde

Det bevidste sind har brug for orden. Som tidligere nævnt, vi gerne have alle vores ællinger linet op i én række efter os. Det bevidste sinds primære funktion er at fokusere og vælge. Hvis vi fokuserer på det endelige resultat, vil vi højst sandsynligt føle os overvældet, og endnu en gang udsætter vi de vigtigste handlinger.

Det hjælper at fokusere på det næste skridt foran os, og at tage små skridt, så vi sætter os selv op til succes. Når vi får succes, føler vi os mere trygge. Når vi føler os trygge, er vi mere villige til at tage risici og gøre de ting, vi siger, vi vil gøre, selvom vores paradigmer skriger, “Du skal ikke ændre dig! Løb for livet! Gør det du allerede kender!”

Og sidst, men ikke mindst, finder vi en af de store årsager til, at vi udsætter ting … FRYGT.

5. Frygt

Langt den største del af frygt skyldes uvidenhed. Langt størstedelen af den frygt vi oplever, er “Falsk bevis, der virker ægte”. Vi skaber skræmmende scenarier, der er opfundet af vores fantasi. De behøver ikke engang eksistere! Men de findes i vores sind. Så snart vi internaliserer en tanke, og tager den til os med følelser, så påvirker det vores adfærd.

Når vi eksempelvis bekymrer os om noget, så skaber det frygt i vores underbevidsthed. Denne frygt fører til angst i vores kroppe, og så påvirker det vores handlinger. Angsten er så overvældende, at det eneste du ønsker at gøre, er at træde tilbage i sikkerhed. Den ene fod er på speederen, den anden fod er på bremsen! Du finder på undskyldninger, begrundelser, og prøver at rationalisere årsagen til, at du ikke bevæger dig fremad. Dette resulterer i ikke-produktiv adfærd og endnu en gang udsætter vi.

Dine paradigmer styrer din logik, og dit ego vil hellere have ret, end at være glad. Ja, du læste rigtigt. Dit ego er fuldstændig ligeglad med dit velbefindende, så længe det får ret og fastholder dig i de kendte omgivelser. Kig dig omkring efter personer du kender, der lever under omstændigheder, der konstant gør dem ulykkelige, og snart vil du se hvor indlysende denne sandhed er. Selvom de har alle muligheder for at bryde ud og skabe forandring, får egoet dem til at vælge det kendte, fremfor det gode. Årsagen? Egoet er overbevist om, at det er et spørgsmål om liv eller død; Det kendte er overlevelse, det ukendte kan resultere i døden. Overlevelse vægtes højere end trivsel. Heldigvis kan du benytte dit bevidste sind, til at berolige denne forældede mekanismer. Du har muligheden for at sige “Tak for advarslen lille ven. Jeg ved du er nervøs, men det skal nok gå. Vi dør ikke af det.”

Meget succesfulde mennesker lever konstant uden for deres komfortzone. De har gjort det til vane, at gøre ting, som andre mennesker ikke ønsker at gøre. Frygt er lig med vækst. Frygten vil altid være til stede. Spørgsmålet er: Er du villig til at gøre det alligevel?

Hvad er svaret?

Svaret er at skabe nye billeder, nye idéer og en ny tro på dig selv i din underbevidsthed. Gennem konstant repetition, vil de positive tanker sætte sig fast, og til sidst blive en fast del af din personlighed. Kobl følelser til, ved at blive begejstret for den fremtid du er i færd med at skabe, og forpligt dig til at stå fast ved din beslutning. Det vil skabe en ny adfærd, der vil hjælpe dig med at etablere nye produktive vaner.

Der er mange værktøjer, processer og øvelser, der kan hjælpe med at skabe den forandring, vi ønsker at se i vores liv. Det er min fornemmeste opgave, at vise folk hvordan vi holder op med at gå i vejen for os selv, møder vores frygt, og ændrer vores paradigmer. Når det sker, bliver uproduktive vaner udskiftet med produktive vaner, og dermed lukkes hullet mellem “hvad vi ved” og “hvad vi gør”. Det er en utrolig effektiv metode, til at opnå store resultater på meget kortere tid. Er du klar til at løfte foden fra bremsen?

Til din succes,

Jørgen Wolf

Hvad betyder dit selvbillede for dine resultater?

De fleste er klar over vi har et selvbillede, men de færreste forstår hvor stor betydning dette billede har for vores resultater. Vores syn på os selv spiller en langt større rolle end de fleste forestiller sig. Alt for mange mennesker har sat begrænsninger for hvad de ser som muligt for dem. Ganske ubegrundede forestillinger som vi har taget til os gennem tiden – ting vi har hørt, oplevelser vi har haft: ” Du så selv hvordan det gik for fætter Niels. Det er alt for risikabelt at være selvstændig, få du dig hellere et sikkert fast job.” – “Penge er roden til alt ondt” – “Rige mennesker er ulykkelige mennesker, der er mange værdier der er vigtigere end penge.” Og jeg kunne blive ved…

Selvbilledet er en del af vores Paradigme som ligger i vores underbevidsthed. Vores selvbillede er et udtryk for hvordan vi ser os selv. Gør dig selv en tjeneste og læs denne sætning 10, 20 eller 50 gange til det virkelig er sunket ind: Vi kan aldrig nogensinde opnå noget som ikke er en del af vores selvbillede.

Ingen 100 meter løber har nogensinde vundet en konkurrence, uden at kunne se sig selv øverst på podiet inden startskuddet lyder. Ingen iværksætter har nogensinde haft succes, uden at have set idéen og haft troen på sig selv inden eventyret startede. 

Har du nogensinde ønsket at tabe dig og været på slankekur? Du yder en stor indsats gennem nogle uger eller måneder og taber nogle kilo. Men hvad sker der efterhånden som tiden går? De tabte kilo finder sikkert og vist tilbage til deres vante plads. Hvorfor? Fordi du inderst inde har et selvbillede af at have et par kilo for meget. Når du går på slankekur prøver du at påvirke symptomerne (de ekstra kilo) i stedet for at gå direkte til årsagen (dit selvbillede). Hvis du brugte tiden på at modificere dit selvbillede, så du begyndte at se dig selv på din idealvægt, så ville du helt automatisk begynde at justere dit kaloririndtag derefter. Når dit nye selvbillede står knivskarpt vil du aldrig mere skulle bekymre dig om overvægt.

Vi bliver hvad vi tænker på

Prøv at tænke tilbage på barndommen hvor du gentagne gange blev spurgt: “Hvad vil du være når du bliver stor?” Allerede fra vi er helt små begynder vi at forme vores selvbillede og langsomt men sikkert begynder vi at arbejde os hen imod at blive den person vi har tegnet et billede af i vores underbevidsthed. Prøv at tænke på dine skolekammerater – hvor mange af dem er blevet det de snakkede om da I gik i skole? Peter ville være tandlæge, Dorte ville være jordemor, Hans ville være advokat og Signe ville være ejendomsmægler. De børn der havde det tydeligste billede af hvad de ville, er næsten allesammen blevet det. Dem der er blevet noget andet, har ændret deres selvbillede hen ad vejen.

Desværre stopper de fleste af os med at arbejde på vores selvbillede når vi har opnået vores første mål. Vi bør se på vores selvbillede som vores livs kunstværk som vi skitserer, maler, optegner og forbedrer på hver dag gennem hele livet.

Hvordan ændrer du dit selvbillede?

At ændre sit selvbillede er ikke noget man gør på 5 minutter, det kræver daglig øvelse og mental træning gennem længere tid. Gentagelse er en af de mest effektive måder at lære på, så en af de mest simple og effektive metoder kaldes “autosuggestion”. Det man kan gøre, er at beskrive sit nye selvbillede på et stykke papir hver dag. Skriv det i nutid, som om du allerede har opnået det. Eks: “Jeg er så glad og taknemmelig nu hvor jeg er en stærk, autentisk, respekteret leder – der selvsikkert går efter mine drømme!” Derefter læser du papiret højt for dig selv så ofte som du kan. Gerne foran spejlet så du ser dig selv i øjnene når du siger det.

Det lyder måske som en kedelig, og for nogen endda som en tåbelig proces, men der er absolut intet kedeligt eller tåbeligt ved de resultater det frembringer! Og det er rent faktisk ret opløftende, for du fylder din bevidsthed med positive tanker, du bliver et gladere menneske og kommer til at nyde vejen mod dit nye mål. I starten tænker man tanker som “Det er fjollet!” og “Det kommer aldrig til at ske!” Men jo mere du gør det, desto mindre fjollet lyder det. Efter noget tid begynder du langsomt at tro det måske godt kunne ske og til sidst er du ikke det mindste i tvivl om at det kommer til at ske. Du udvikler din selvtillid og det påvirker din evne til at handle på dine idéer. Husk, du er den eneste der står i vejen for det liv du altid har drømt om.

Hvad er din strategi for at blive den bedste version af dig selv? Kommenter herunder, jeg vil meget gerne høre din historie.

Til din succes,

Jørgen Wolf