Dagen der ændrer dit liv for altid

Hvordan ændrer du dit liv til det bedre for altid?

Der er generelt 4 ting der kan få dig til at vågne op og endelig begynde at leve det liv du altid har drømt om. Lad mig give dig “Dagen der ændrer dit liv for altid” så hurtigt og effektivt som jeg kan:

#1 Væmmelse / Afsky:

Væmmelse og afsky er negative følelser, men de kan have en meget positiv og kraftfuld effekt. Væmmelse / afsky siger “Jeg har fået nok!” Hvilken vigtig dag det kunne være. Følelsen beskrives nok bedst med et par historier:

En meget succesfuld kvinde blev spurgt hvordan hun havde opnået så store ting i livet. Hun havde meget stor indtægt og havde aldrig gået på videregående uddannelse eller universitetet.

Hun svarede, “Da jeg var en ung mor, for nogle år tilbage.. Spurgte jeg en dag min mand om jeg kunne få 50 kroner. Og han sagde “Til hvad…?!” Før den dag var ovre, besluttede jeg mig for jeg aldrig nogensinde ville spørge igen.” Hun sagde “Jeg begyndte at studere muligheder. Fandt dem. Fulgte undervisningen, kom igennem forskellige skoler, gjorde hvad der skulle til. Nu er jeg vise-præsident. Jeg tjener en masse penge.” Og hun sagde “Jeg holdt mit løfte, jeg har aldrig nogensinde haft brug for at spørge igen..”

Det bliver kaldt for en livsændrende dag, den dag du siger “Nok er nok!” Hvis du kan tilføje en handling til din væmmelse / afsky, så bliver effekten endnu større:

En mand tager et haglgevær med hen til sin bil. Blæser alle vinduer ud, ødelægger alle dæk, affyrer 100 skud imod den og siger “Jeg har kørt i den pinlige ting for sidste gang!” Og så gemmer han den.. Han gemmer den! Og senere, når nogen spørger “Hvordan er du blevet rig og magtfuld, siger han “Lad mig vise dig den her bil.. En dag blev jeg så træt af den, jeg blæste den i stumper og stykker!”

Nok er nok! Kraftfuldt.

#2 Beslutning

Beslutningstagning er en livsændrende dag. Hvis du gik hjem i dag, og over de næste par dage lavede en liste ting du kunne beslutte dig for at gøre, eller undlade at gøre, kunne det give inspiration nok til de næste 5-10 år. Hvilken inspirerende dag, den dag du kan få dig selv til at tage en beslutning. Og stå ved din beslutning uanset hvad der sker. En beslutning om at fortid er fortid og fremtiden er det du beslutter dig for den skal være.

#3 Et brændende ønske

Hvis du ønsker dig noget slemt nok, hvem kender så mysteriet og styrken ved det? Ingen ved det med sikkerhed. Men her er noget jeg ved: Nogle gange venter et brændende ønske kun på at blive udløst. Det venter på der sker noget. Hvem ved hvad hændelsen bliver? Måske en sang, en tekst, en film, en dialog, et seminar, en seremoni, en bog, en oplevelse, konfrontation med en fjende, en samtale med en ven der endelig er på samme niveau som dig.

Uanset hvad oplevelsen er, er den meget værdifuld. Og her er mit råd: Byd alle oplevelser velkomne. Du ved aldrig hvilken én der kommer til at sætte gang i alting. Sæt ikke barrierer op; den samme barriere der beskytter dig mod skuffelse holder også glæden ude! Tag barriererne ned, gå efter oplevelsen, lær af den.

#4 Viljestyrke

Viljen er en af vores 6 mentale evner og en af de stærkeste kræfter vi kender til. Benjamin Disraeli sagde “Intet kan modstå den menneskelige vilje, der vil satse selve sin eksistens, på at opnå sit mål.” Kort sagt, “Jeg gør det, eller dør.” En af de bedste definitioner på viljestyrke jeg har hørt, kommer fra en 4 årig pige. Hun sagde “Jeg tror viljestyrke betyder: At love sig selv at man aldrig giver op.” Hun afholder sikkert seminarer et sted nu, det er noget af det bedste jeg har hørt.

Hvor længe skal en baby forsøge at lære at gå..? Hvor længe ville du give dit gennemsnitlige barn, før du siger “Hey, nok er nok!” Nej vel?! Enhver mor i verden ville sige, “Du er skør! Min baby vil blive ved med at prøve indtil…” Indtil hvad..? Hvilke magiske ord leder jeg efter? Jeg vil gerne opfordre dig til at skrive det ned. Lov dig selv du vil læse bøgerne indtil… dine evner ændrer sig. Du vil deltage i seminarer indtil du får styr på det. Du vil lytte til det indtil det giver mening. Du vil bevæge dig fremad indtil du forstår det. Du vil øve dig indtil du udvikler færdighederne. Giv aldrig op uanset hvor lang tid det måtte tage. Skridt for skridt, stykke for stykke, bog efter bog, ord efter ord, æble efter æble, træning efter træning. Gå efter det, gå ikke glip af chancen for at vokse. Vær viljestærk og betal prisen indtil du har lært, har ændret dig, er vokset, er blevet til den du vil være. Og da vil du opleve nogle af livets største værdier, når du betaler dén pris.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.