Hvad betyder dit selvbillede for dine resultater?

De fleste er klar over vi har et selvbillede, men de færreste forstår hvor stor betydning dette billede har for vores resultater. Vores syn på os selv spiller en langt større rolle end de fleste forestiller sig. Alt for mange mennesker har sat begrænsninger for hvad de ser som muligt for dem. Ganske ubegrundede forestillinger som vi har taget til os gennem tiden – ting vi har hørt, oplevelser vi har haft: ” Du så selv hvordan det gik for fætter Niels. Det er alt for risikabelt at være selvstændig, få du dig hellere et sikkert fast job.” – “Penge er roden til alt ondt” – “Rige mennesker er ulykkelige mennesker, der er mange værdier der er vigtigere end penge.” Og jeg kunne blive ved…

Selvbilledet er en del af vores Paradigme som ligger i vores underbevidsthed. Vores selvbillede er et udtryk for hvordan vi ser os selv. Gør dig selv en tjeneste og læs denne sætning 10, 20 eller 50 gange til det virkelig er sunket ind: Vi kan aldrig nogensinde opnå noget som ikke er en del af vores selvbillede.

Ingen 100 meter løber har nogensinde vundet en konkurrence, uden at kunne se sig selv øverst på podiet inden startskuddet lyder. Ingen iværksætter har nogensinde haft succes, uden at have set idéen og haft troen på sig selv inden eventyret startede. 

Har du nogensinde ønsket at tabe dig og været på slankekur? Du yder en stor indsats gennem nogle uger eller måneder og taber nogle kilo. Men hvad sker der efterhånden som tiden går? De tabte kilo finder sikkert og vist tilbage til deres vante plads. Hvorfor? Fordi du inderst inde har et selvbillede af at have et par kilo for meget. Når du går på slankekur prøver du at påvirke symptomerne (de ekstra kilo) i stedet for at gå direkte til årsagen (dit selvbillede). Hvis du brugte tiden på at modificere dit selvbillede, så du begyndte at se dig selv på din idealvægt, så ville du helt automatisk begynde at justere dit kaloririndtag derefter. Når dit nye selvbillede står knivskarpt vil du aldrig mere skulle bekymre dig om overvægt.

Vi bliver hvad vi tænker på

Prøv at tænke tilbage på barndommen hvor du gentagne gange blev spurgt: “Hvad vil du være når du bliver stor?” Allerede fra vi er helt små begynder vi at forme vores selvbillede og langsomt men sikkert begynder vi at arbejde os hen imod at blive den person vi har tegnet et billede af i vores underbevidsthed. Prøv at tænke på dine skolekammerater – hvor mange af dem er blevet det de snakkede om da I gik i skole? Peter ville være tandlæge, Dorte ville være jordemor, Hans ville være advokat og Signe ville være ejendomsmægler. De børn der havde det tydeligste billede af hvad de ville, er næsten allesammen blevet det. Dem der er blevet noget andet, har ændret deres selvbillede hen ad vejen.

Desværre stopper de fleste af os med at arbejde på vores selvbillede når vi har opnået vores første mål. Vi bør se på vores selvbillede som vores livs kunstværk som vi skitserer, maler, optegner og forbedrer på hver dag gennem hele livet.

Hvordan ændrer du dit selvbillede?

At ændre sit selvbillede er ikke noget man gør på 5 minutter, det kræver daglig øvelse og mental træning gennem længere tid. Gentagelse er en af de mest effektive måder at lære på, så en af de mest simple og effektive metoder kaldes “autosuggestion”. Det man kan gøre, er at beskrive sit nye selvbillede på et stykke papir hver dag. Skriv det i nutid, som om du allerede har opnået det. Eks: “Jeg er så glad og taknemmelig nu hvor jeg er en stærk, autentisk, respekteret leder – der selvsikkert går efter mine drømme!” Derefter læser du papiret højt for dig selv så ofte som du kan. Gerne foran spejlet så du ser dig selv i øjnene når du siger det.

Det lyder måske som en kedelig, og for nogen endda som en tåbelig proces, men der er absolut intet kedeligt eller tåbeligt ved de resultater det frembringer! Og det er rent faktisk ret opløftende, for du fylder din bevidsthed med positive tanker, du bliver et gladere menneske og kommer til at nyde vejen mod dit nye mål. I starten tænker man tanker som “Det er fjollet!” og “Det kommer aldrig til at ske!” Men jo mere du gør det, desto mindre fjollet lyder det. Efter noget tid begynder du langsomt at tro det måske godt kunne ske og til sidst er du ikke det mindste i tvivl om at det kommer til at ske. Du udvikler din selvtillid og det påvirker din evne til at handle på dine idéer. Husk, du er den eneste der står i vejen for det liv du altid har drømt om.

Hvad er din strategi for at blive den bedste version af dig selv? Kommenter herunder, jeg vil meget gerne høre din historie.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Disciplin får drømme til at blive til virkelighed

Udvikl evnen til at handle. Ikke forhastet, hvis det ikke er påkrævet, men spild ikke for meget tid. Hvornår bør du skride til handling? Når idéen er brænd varm og følelserne er stærke. Det er dér du bør handle. Hvis du gerne vil have et helt bibliotek af lærerige bøger og føler stærkt for det, så køb den første bog. Køb derefter den næste bog. Køb dem før de stærke følelser forsvinder og idéen bliver svag. Skrid til handling med det samme, skrid til handling prompte. Sørg for at handle så hurtigt som muligt. For hvis du ikke gør det, så træder “Loven om aftagende hensigt” i kraft. Vi har til hensigt at gøre det når idéen rammer os, vi har til hensigt at gøre det når følelserne er stærke. Men hvis vi ikke omsætter det til handling, så vil hensigten snart begynde at blive mindre og mindre. Om en måned fra nu er den kold, og om et år fra nu er idéen væk. Så skrid til handling.

Vær disciplineret når følelserne er stærke idéerne er stærke og klare og kraftfulde. Det er dér du skal være disciplineret. Hvis nogen taler om at have et godt helbred og du bliver berørt og tænker “Rigtigt! Jeg bør få fat i en bog om kost og ernæring.” Så få fat i bogen før idéen forsvinder og før følelserne bliver kolde. Køb bogen, start biblioteket, start processen, læg dig på gulvet og tag nogen armbøjninger. Skrid til handling! Du bliver nødt til at handle omgående, ellers er din visdom spildt, snart mister du følelserne for emnet. Med mindre du lægger det ind i en disciplineret aktivitet og fanger det.

Disciplin er en måde at fange følelserne og visdommen og omsætte det til værdier. Noget af det vigtigste at vide om disciplin er: Alle former for disciplin påvirker hinanden. Alt påvirker alt. Intet står alene. Man kan være naiv og tænke “Dette betyder ikke noget.. Det gør ingen forskel om jeg undlader at gøre det denne ene gang”. Alt betyder noget! Der er noget der betyder mere end andet, men der er ikke noget der er ligegyldigt. Vi har alle ondt af den person der siger “Dette er det eneste sted jeg har svigtet.” Det er nemlig ikke rigtigt. Det er vigtigt at huske på, alle former for svigt påvirker resten af din præstation. Enhver forsømmelse påvirker resten. Dette er en del af uddannelsesprocessen omkring personlig udvikling. Hvis du ikke får din daglige motion, vil du sikkert heller ikke spise et æble om dagen. Hvis du ikke spiser et æble om dagen, vil du sikkert heller ikke købe en bog og begynde at opbygge dit personlige bibliotek. Hvis du ikke køber bogen vil du heller ikke tage noter, gøre kloge ting med dine penge, gøre kloge ting med din tid, gøre kloge ting med dine muligheder og relationer og inden du ser dig har du gjort dette gennem 5-10 år og vi siger “Du har kvajet dig!”

Så hele nøglen til at vende den process, er at begynde at være disciplineret. Her er den positive side af at være disciplineret: Enhver ny disciplin påvirker resten af din disciplin. Enhver ny ting du gør påvirker resten. Det er derfor handling er så vigtig, selv de små ting, selv den mindste handling. Udfør den. Gør det! For når du begynder at opnå ting og værdien begynder at vise sig fra den ene lille handling vil det inspirere dig til at udføre den næste og den næste og den næste. Du begynder at få din daglige motion og det vil inspirere dig til at spise et æble. Spis et æble og det vil inspirere dig til at købe en bog. Køb en bog og det vil inspirere dig til at tage noter. Når du tager noter vil det inspirere dig til at vokse som person og udvikle nye færdigheder. Alle former for disciplin påvirker hinanden. Enhver mangel påvirker resten. Enhver ny ting påvirker resten. Det vigtigste er at mindske manglen og begynde på det nye. Og du har startet en helt ny livsproces.

Den største værdi ved disciplin er selvværd. Folk lærer om selvværd i disse dage, men de forbinder det ikke med disciplin. Den mindste mangel på disciplin begynder at nedbryde vores psyke. En af de største fristelser er at løsne bare en lille smule op. Ikke sandt? Den mindste mangel på at gøre vores bedste begynder at nedbryde vores psyke. I stedet for at gøre vores bedste, gør vi en smule mindre end vores bedste. Og ganske rigtigt.. Du siger måske “Det kommer kun til at påvirke mit salg..” Nej! Det kommer til at påvirke din bevidsthed. Det kommer til at påvirke hele din livsfilosofi. Nu er du begyndt, på mindste vis, at påvirke din egen filosofi.

Her er problemet med den mindste forsømmelse: Forsømmelse starter som en infektion. Og hvis du ikke tager hånd om det, spreder det sig som en sygdom. Og en forsømmelse fører til den næste. Og det værste ved det hele er, at når forsømmelse starter så mindsker det vores selvværd og vores selvtillid. Og så spørger du: “Hvordan får jeg min selvrespekt tilbage?” Du behøver ikke tage 29 forskellige undervisningstimer. Alt hvad du behøver at gøre at starte med den mindste disciplin der nu falder i tråd med din livsfilosofi om “Jeg kunne, jeg burde og jeg vil!” Jeg vil ikke længere lade forsømmelse vokse på mig, så jeg vil opleve det kedelige scenarie om 5-10 år fra nu, hvor jeg giver undskyldninger i stedet for at fejre mine fremskridt. Det er nøglen til disciplin.

Lad os få børn involveret i de mindste former for disciplin. Derefter en mere og en mere. Og inden længe er vi begyndt at væve tapetet til et disciplineret liv hvor man kan hælde mere visdom på, mere attitude, mere tro og mere mod. Og det tidlige afkast vil få dig til at blive så begejstret at du vil forpligte dig til denne strategi resten af livet. Du vil aldrig vende tilbage til de gamle måder.

Til din succes,

Jørgen Wolf

Dagen der ændrer dit liv for altid

Hvordan ændrer du dit liv til det bedre for altid?

Der er generelt 4 ting der kan få dig til at vågne op og endelig begynde at leve det liv du altid har drømt om. Lad mig give dig “Dagen der ændrer dit liv for altid” så hurtigt og effektivt som jeg kan:

#1 Væmmelse / Afsky:

Væmmelse og afsky er negative følelser, men de kan have en meget positiv og kraftfuld effekt. Væmmelse / afsky siger “Jeg har fået nok!” Hvilken vigtig dag det kunne være. Følelsen beskrives nok bedst med et par historier:

En meget succesfuld kvinde blev spurgt hvordan hun havde opnået så store ting i livet. Hun havde meget stor indtægt og havde aldrig gået på videregående uddannelse eller universitetet.

Hun svarede, “Da jeg var en ung mor, for nogle år tilbage.. Spurgte jeg en dag min mand om jeg kunne få 50 kroner. Og han sagde “Til hvad…?!” Før den dag var ovre, besluttede jeg mig for jeg aldrig nogensinde ville spørge igen.” Hun sagde “Jeg begyndte at studere muligheder. Fandt dem. Fulgte undervisningen, kom igennem forskellige skoler, gjorde hvad der skulle til. Nu er jeg vise-præsident. Jeg tjener en masse penge.” Og hun sagde “Jeg holdt mit løfte, jeg har aldrig nogensinde haft brug for at spørge igen..”

Det bliver kaldt for en livsændrende dag, den dag du siger “Nok er nok!” Hvis du kan tilføje en handling til din væmmelse / afsky, så bliver effekten endnu større:

En mand tager et haglgevær med hen til sin bil. Blæser alle vinduer ud, ødelægger alle dæk, affyrer 100 skud imod den og siger “Jeg har kørt i den pinlige ting for sidste gang!” Og så gemmer han den.. Han gemmer den! Og senere, når nogen spørger “Hvordan er du blevet rig og magtfuld, siger han “Lad mig vise dig den her bil.. En dag blev jeg så træt af den, jeg blæste den i stumper og stykker!”

Nok er nok! Kraftfuldt.

#2 Beslutning

Beslutningstagning er en livsændrende dag. Hvis du gik hjem i dag, og over de næste par dage lavede en liste ting du kunne beslutte dig for at gøre, eller undlade at gøre, kunne det give inspiration nok til de næste 5-10 år. Hvilken inspirerende dag, den dag du kan få dig selv til at tage en beslutning. Og stå ved din beslutning uanset hvad der sker. En beslutning om at fortid er fortid og fremtiden er det du beslutter dig for den skal være.

#3 Et brændende ønske

Hvis du ønsker dig noget slemt nok, hvem kender så mysteriet og styrken ved det? Ingen ved det med sikkerhed. Men her er noget jeg ved: Nogle gange venter et brændende ønske kun på at blive udløst. Det venter på der sker noget. Hvem ved hvad hændelsen bliver? Måske en sang, en tekst, en film, en dialog, et seminar, en seremoni, en bog, en oplevelse, konfrontation med en fjende, en samtale med en ven der endelig er på samme niveau som dig.

Uanset hvad oplevelsen er, er den meget værdifuld. Og her er mit råd: Byd alle oplevelser velkomne. Du ved aldrig hvilken én der kommer til at sætte gang i alting. Sæt ikke barrierer op; den samme barriere der beskytter dig mod skuffelse holder også glæden ude! Tag barriererne ned, gå efter oplevelsen, lær af den.

#4 Viljestyrke

Viljen er en af vores 6 mentale evner og en af de stærkeste kræfter vi kender til. Benjamin Disraeli sagde “Intet kan modstå den menneskelige vilje, der vil satse selve sin eksistens, på at opnå sit mål.” Kort sagt, “Jeg gør det, eller dør.” En af de bedste definitioner på viljestyrke jeg har hørt, kommer fra en 4 årig pige. Hun sagde “Jeg tror viljestyrke betyder: At love sig selv at man aldrig giver op.” Hun afholder sikkert seminarer et sted nu, det er noget af det bedste jeg har hørt.

Hvor længe skal en baby forsøge at lære at gå..? Hvor længe ville du give dit gennemsnitlige barn, før du siger “Hey, nok er nok!” Nej vel?! Enhver mor i verden ville sige, “Du er skør! Min baby vil blive ved med at prøve indtil…” Indtil hvad..? Hvilke magiske ord leder jeg efter? Jeg vil gerne opfordre dig til at skrive det ned. Lov dig selv du vil læse bøgerne indtil… dine evner ændrer sig. Du vil deltage i seminarer indtil du får styr på det. Du vil lytte til det indtil det giver mening. Du vil bevæge dig fremad indtil du forstår det. Du vil øve dig indtil du udvikler færdighederne. Giv aldrig op uanset hvor lang tid det måtte tage. Skridt for skridt, stykke for stykke, bog efter bog, ord efter ord, æble efter æble, træning efter træning. Gå efter det, gå ikke glip af chancen for at vokse. Vær viljestærk og betal prisen indtil du har lært, har ændret dig, er vokset, er blevet til den du vil være. Og da vil du opleve nogle af livets største værdier, når du betaler dén pris.

Til din succes,

Jørgen Wolf